PIST PROTTA

Kunsttidsskriftet Pist Protta udkommer to gange årligt. Pist Protta laves og udformes stort set altid af billedkunstnere og den faste redaktion består af Åse Eg Jørgensen, Jesper Fabricius og Jesper Rasmussen, der har redigeret og udgivet tidsskriftet siden 1981. Det er dermed et af Danmarks ældste nulevende kunsttidsskrifter.

De enkelte numre adskiller sig formmæssigt fra hinanden, da der hver gang eksperimenteres med format, layout, papirkvalitet, trykmetode og grafiske virkemidler (fx. udstansninger og folde-udsider) i et forsøg på at gøre hvert nummer af tidsskriftet til et selvstændigt udtryk - undertiden til et kunstværk - i sig selv.

Indholdet kan variere fra meget sammensatte numre med forskelligartet materiale hentet fra billedkunst, litteratur, film, musik, ofte med indlagt originalgrafik, til deciderede temanumre med et mere ensidigt indhold. Blandt temanumrene kan der eksempelvis nævnes udgivelser om eksperimentalfilm, musikpartiturer, konkret poesi, anamorfoser, hænder, hvidhed, Berlin, London, New York, ruminstallationer, typografi, tekst og landskabsmaleri.

Pist Protta modtager tidsskriftsstøtte fra Kulturministeriet og er flere gange blevet udvalgt som årets bogarbejde af Foreningen for Boghåndværk og desuden har forlaget Space Poetry i 1994 modtaget Xylograf F. Hendriksen medaljen bl.a. for sine tidsskriftudgivelser. Eksemplarer af Pist Protta har flere gange været udstillet på forskellige museer og biblioteker i Danmark og udlandet, bl.a. Kunstindustrimuseet og Det Kongelige Bibliotek.

Pist protta koster normalt 40-60 kr. pr. nummer og man kan abonnere på det. Al henvendelse (fx. i forbindelse med indholdsbidrag eller abonnement) til redaktionen:

Alt i denne publikation forholder sig til temaet, ikke kun indholdet, men også formen: Papiret er skævt beskåret, teksten står med et svagt forvrænget satsbillede og alle illustrationerne er skæve eller buede i kantbeskæringen. Tekster: Jesper Rasmussen med et forord, Umberto Eco om forvrængende spejle, Peter Nansen Scherfig om sin figur Un Porteur d'Ombre, uddrag af Davis Sylvesters interview med Francis Bacon og endelig og ikke mindst Mikkel Bogh med Anamorfoser, fornuft og deformitet i 1600-tallets maleri. Dertil et meget omfattende katalog af billeder med deformationer af Winther, Kertész Holbein, Balke, Karawahn, Bacon og mange flere...




PP 22
Temanummer: Tidsskriftet som museum

Det såkaldte museumsnummer er i formen bygget op som et kunstmuseum med en masse kunst på væggene: På omslaget ses bygningen udvendig med et udstanset hul i indgangsdøren, første opslag er foyeren med en oversigtstavle (indholdsfortegnelse) over alle rum og samlinger, hvert af de følgende opslag er herefter et rum i museet fyldt med værker af forskellig karakter. Rummene er opbygget i fotocollage og alle døre mellem rummene er udstanset således at man i hvert rum (på hvert opslag) ser gennem huller i papiret ind i de foregående og efterfølgende rum. Kunstsamlingerne er kurateret af redaktionen selv, her er modernistiske skulpturer, ruminstallationer med arkitektur, kirkeklokker og murstensvægge, etnografiske samlinger og hemmelige Max Ernst Xylografier og meget mere.

Tidsskriftet har først en afdeling med billedeksempler på værker, hvor den hvide farve er afgørende samt fire tekster: Betragtninger om den hvide farve af Jesper Rasmussen, om hvidhed hos Monet af Erik Steffensen, uddrag om hvalens hvidhed af Herman Melville og til sidst Jakob Jakobsen og Søren Andreasens tekst om en overeksponeret film der ender i rent, hvidt lys. Dernæst en afdeling med seks kunstneres grafiske installationer udført specielt til tidsskriftet: Christian Yde Frostholm med et spejlvendt digt, der skal læses gennem det hvide papir, Kaj Nyborg med en serie fotografier på matteret papir hvor spektralfarverne spiller ind, Jasper Sebastian Stürup med hvide tegninger og udstansninger på hvidt papir, Milena Bonifacini med mønstre og tapeter der ses gennem huller i hvidt papir, Søren Jensen med en hvid samleskulptur på karton og helt til sidst Axel Lieber med 6 forskellige ark der fanger det hvide i det trivielle.

Tidsskriftet består udelukkende af Pist Protta-omslag fra nummer 34 til og med nummer 45. Omslagene er udført på forskellige kartonkvaliteter med forskellige trykmetoder og med en vis variation i størrelse og format. En række kunstnere, bl.a. Hanne Nielsen, Birgit Johnsen, Jonathan Monk, Bodil Nielsen, Anne Marie Ploug og den sædvanlige redaktion selv, har udført omslagene og samlingen fungerer derfor som en slags kunstmappe. På omslagenes indersider og på diverse flapper kan man læse de forskellige fiktive indholdsfortegnelser over det manglende indhold og således forvisse sig om, hvad det er man ikke får at se: Der er temanumre om mørke, om huller, om fordoblinger, om børnetegninger og der er et Vanitas Danmark-nummer med ranglister fra kunstlivet foruden en masse blandede numre med alt muligt og umuligt indhold.

Pist Protta 48 er et stort og gennemdesignet nummer, der handler om tekst, tekst i kunst, kunst i tekst, formidling og udsagn og layout. Fire billedkunstnere (Åsa Sonjasdotter, Kaspar Bonnén, Pablo Llambias og Trine Rytter Andersen), en grafisk tilrettelægger (Michael Jensen) og redaktionen selv har fremstillet hver deres tekstbaserede bidrag til tidsskriftet (der desuden rummer en masse andet, der ikke skal nævnes her). Man kan sige meget om Pist Prottas skiftende udseende og typografiske udsvævelser gennem tiderne, men aldrig har det set ud som det gør her. Konsekvent layout, næsten ingen billeder, enestående omslag. Se selv!

I forbindelse med PP 48 og det forestående 20-års jubilæum i 2001, har vi udgivet Pist Protta Kompendium 2001 med en retrospektiv gennemgang af alle de hidtil udkomne Pist Prottaer siden det første nummer i 1981. Denne strengt faktuelle og nøgterne oversigt er med sine statistiske undersøgelser og sit omfattende afsnit med mange anvendelige kurver og diagrammer om tidsskriftets placering i det danske kunstliv det uundværlige opslagsværk for enhver nøjeregnende kunsthistoriker og alle andre, der vil skabe sig et overblik over det store kaos af kunsttidsskriftets mangfoldige udgivelser, og som desuden vil forstå, hvad det er for sammenhænge, der ligger bag alle disse bestræbelser.